Hejsa. Og velkommen til min blog. På denne her side kan du læse lidt småtterier om mig. Hvis du skulle være i tvivl: mig vil sige ham den småplatte, smånørdede og småvrede, der forfatter indlæggene her på siden.
Lidt tættere på hedder jeg Lars. Jeg er sidst i tyverne, men det er altså ikke min egen skyld. Det er mine forældres skyld, for det var dem, der undfangede mig i ‘70′erne (hvilket jeg ikke har det entydigt godt med; jeg har set billeder fra livet i ‘70′erne). De bød mig velkommen i verden i ‘80′erne, og tak for det. Men ja, undfanget i ‘70′erne og født i ‘80′erne gør mig vel til 29 år i skrivende stund.
Jeg voksede op i en soveby i det østlige Jylland. Der takkede jeg af fra, da gymnasiets druktåger så småt havde lagt sig. Nu bor jeg på Nørrebro, lige i hjertet, såmænd. På Blågårds Plads. Og ja, det er det her sted lige i hjertet af Nørrebro, hvor slemme drenge forsøger at ramme hinanden lige i hjertet med alt andet end kærlighed. Hvilket de skal holde op med. Jeg synes, at det er et skønt sted, og det har en plads lige i mit hjerte. Altså lige bortset fra, når de der slemme drenge forsøger at ramme hinanden lige i hjertet med alt andet end kærlighed. Hvilket de skal holde op med.
Min blog er på mange måder en rodebutik, hvilket navnet måske også kunne indikere (det er trods alt en losseplads, så hvad pokker havde du forventet?!). Der er ikke noget overordnet tema; jeg skriver om hvad der falder mig ind, når jeg har tid til at skrive om, hvad der falder mig ind. Men bevares, der er da interesseområder, der givetvis vil brænde mere igennem end andre. Primært føler jeg en enorm harme over dansk retspolitik. Dette kan skyldes flere ting: jeg er sociolog med hovedvægten af mit virke inden for det kriminologiske felt; jeg forsker i (bl.a.) kriminologi (jeg sidder hos Rockwool Fondens Forskningsenhed, som er en uafhængig enhed ved Rockwool Fonden (den havde du nok luret ud fra navnet, non?)); jeg er bragende uenig i den måde, dansk retspolitik bliver skruet sammen (og forhandlet) på lige for tiden. Nå, jeg interesserer mig skam også for andre ting. Det være sig musik (helst af den knap-så-mainstreamede-art), bøger (helst af den knap-så-mainstreamede-art, selvom det er lidt svært), computerroderier (helst af den knap-så-mainstreamede-art, men alligevel ofte-af-den-rimelig-mainstreamede-art-alligevel, fordi jeg ikke er nørd nok til at kaste mig over det helt obskure), socialfilosofi (både mainstream og den udsyrede), metode (både kvantitative og kvalitative metoder, om end mit job faktisk kun foreskriver den første slags (desværre)), og, og, og… Interesserer jeg mig virkelig ikke for andet end det?! Nå jo, jeg har et blødt hjerte for kunst (specielt fotokunst for tiden) og mad. Førstnævnte af andres hånd, sidstnævnte (helst) af egen hånd.
Men, ak og ve, bloggeriet bliver til langt mindre end man (jeg) kunne ønske sig (mig), hvilket du nok vil lægge mærke til, hvis du fx RSS-abonnerer på mine indlæg. De vil jo så givetvis ikke komme så ofte. De fleste af mine interesseområder er faktisk på ingen måde berørte endnu, så sløvt står det til med bloggeriet. Men jeg har en undskyldning, synes jeg selv: som nævnt forsker jeg. Hvilket vil sige, at jeg sidder på et kontor hele dagen, hvor jeg tænker og tænker og tænker og… måler den empiriske virkelighed. De to ting skal nemlig kombineres, synes jeg. Altså tænkningen og det her med at måle den empiriske virkelighed. Men al den tænkning og al den måling tager tid! Og tja, køb den eller lad være, men det er altså min undskyldning for det lidt sløve bloggingtempo. Så ja, for lidt tid til blogging, fordi jeg sidder for meget tid foran en computer. Det lyder jo nærmest selvmodsigende. Men det er sandhed. Hvis du gerne vil følge lidt med i, hvad jeg sidder foran min computer og tænker over (altså når jeg ikke lige sidder og tænker på forskning og måler den empiriske virkelighed), kan du jo passende (for)følge mig på twitter.
Når du har læst et af mine indlæg, vil det gøre mig glad, hvis du smider en kommentar til det. Også selv hvis du synes, at jeg har skrevet noget fortænkt, misvisende og arrogant lort. Det er jo den eneste måde, jeg kan finde ud af hvad du, kære læser, mener om det jeg skriver. Og jeg vil egentlig gerne vide, hvad du mener om det jeg skriver!





Nye kommentarer