Det her blogindlæg har længe ligget i mit kladderod og skulet til mig. Det har faktisk ligget der siden d. 12. september, hvilket jo er ved at være en måneds tid siden. Derfor må det være på høje tide at få det wordpresset (hø). Ikke så meget fordi, at indlægget handler om noget, der foregik for en måneds tid siden, og uha-da, nyhedsværdien går fløjten med tiden. Næ, jeg tror og frygter nu nok, at indlægget også ville være relevant, selv hvis det først kom til verden om et år. Det er nemlig mere aktuelt end nyt. Men altså, tid til at få det op fra kladdebunken og ud i verden (jeg kan ikke li’ det, når ting eller mennesker skuler til mig – og eneste måde at få den her kladde til at holde op med det, er ved at smide den ud eller ved at smide den ud i verden ; førstnævnte ville være kedeligt).
Vi skal en tur omkring noget så eksotisk som Brønshøj Torv, Ekstrabladet, en træstolpe og en både meningsforstyrrende og -bærende begrebsforvirring. That’s right, it’s action time, og hvis man skal have action, er eb.dk altid er godt sted at starte: “Jagtet og slået ned med træstolpe.“.
Bare rolig, det tager kun to sekunder at læse artiklen. Den fylder nemlig kun cirka som plottet i en actionfilm. Men ok, til dig der er for doven til det, opsummerer jeg gerne: Historien er, at nogle fyre har været uvenner. En gruppe polakker og en gruppe indvandrere . Så har en af polakkerne slået en af indvandrerne med en træstolpe(!). På Brønshøj Torv. Og det er sådan set det. Der står ikke meget andet i artiklen. Det er lige på og hård action, og vi er alle klar til at zappe videre til næste B-film.
Og dog. Hvis du lige læser artiklen en gang til, lægger du nok mærke til, at der er noget helt galt med begrebsanvendelsen. I underoverskriften står der, at “En konflikt mellem polakker og indvandrere endte med et større slagsmål…”. I brødteksten forklarer et øjenvidne, hvordan “mellem fem og ti indvandrere blev jagtet over torvet. En af dem blev slået ned med en stor træstolpe.”. Polakkere og indvandrere… Polakker er altså også indvandrere, skulle jeg mene (ja, ja, der kan være tale om turister, I know, men den mulighed vender vi lige tilbage til senere). Nå, men polakker er fra Polen. De andre indvandrere er vel så fra Indvandrerland? Nej, det land findes vist ikke. Grunden til, at den ene gruppe indvandrere ikke betegnes ved oprindelsesnationalitet, er vel så, at de enten er fra forskellige lande og en opsummering heraf ville gøre artiklen unødigt lang (as if), eller at Ekstrabladets journalister ikke lige nåede at få noteret, hvor de er indvandret fra.
Jeg synes, at det er underordnet, hvor folk er indvandret fra. Folk der er indvandret til Danmark og har fået lov til at blive her, er danskere. Det burde ikke være så svært at finde ud af. Men bevares, distinktionen mellem rigtige og ikke-rigtige danskere har vist bidt sig fast for good – ikke mindst i dansk journalistik. Og derfor skal man huske at anføre, at folk er indvandret, hvis de altså er indvandret. Det gør ligesom det hele lidt nemmere, for så ved vi, hvilken type borgere det er, vi har med at gøre.
Og det gør de så i artiklen. Altså fortæller, er der er tale om indvandrede personer og dermed ikke rigtige danskere. Men som sagt giver de os kun oprindelsesnationaliteten for polakkerne. I hvert fald umiddelbart. Men hvis du kigger lidt længere nede i artiklen, lurer du, at indvandrerne samtidig er 2.g’ere. Aha, så de er indvandret fra 2.g-land! Nej, vent lidt, det er der vist ikke noget land, der hedder. Hvordan er det nu liiiige… nåeh jo, en 2.g’er – o.k.s. en andengenerationsindvandrer – er en person, der er født i Danmark af indvandrede forældre. Alternativt kan der vel være tale om en person, der går i 2.G.. På gymnasiet, that is, om end jeg skulle mene, at en sådan betegnes 2.G’er (altså med stort frem for småt g). En indvandrer, derimod, er en person, der bor i Danmark, men ikke er født her – personen er vandret ind i landet.
Men i artiklen omtales 2.g’erne som indvandrere, for man skal huske at anføre, hvis folk er indvandrede, for så er de jo ikke rigtige danskere. Men de er ikke indvandrede. Der er født i Danmark. Det eneste land de oprindeligt kommer fra og er indvandrede til Danmark fra, er Danmark.
Jeg bliver forvirret og stakåndet af sådan noget rod. Jeg kan ikke forstå, hvorfor de her fyre er indvandrere. Når jeg bliver forvirret og stakåndet, stiller jeg tingene lidt systematisk op. Så synes jeg, at de er lidt mere til at få styr på. Det prøver jeg nu med den begrebsforvirring, der lader til at have sneget sig (ubemærket?) ind i Ekstrabladets artikel. Måske kan det forklare, hvorfor 2,g’erne er indvandrere:
Ikke født i Danmark:
Hvis man er indvandret til Danmark, er man ikke født her: indvandrer = ikke-født-i-DK
En polak er født i Polen (eller har i hvert fald polsk statsborgerskab), som ikke er Danmark: polak = ikke-født-i-DK
Altså, en polak er en indvandrer: polak = ikke-født-i-DK = indvandrer
Født i Danmark:
Hvis man er født i Danmark, er man ikke indvandrer: født i DK = ikke-indvandrer
Hvis man er født i Danmark af indvandrede forældre, er man 2.g’er: 2.g’er = født-i-DK
Altså, en 2.g’er ikke en indvandrer: 2.g’er = født i DK = ikke-indvandrer
De her ting kan de fleste af os nok blive enige om, ikke sandt? Det ser pænt og sammenhængende ud, og der er ingen logiske brister. Nuvel, der hvor kæden så hopper godt og grundigt af, er når artiklen får kaldt 2.g’erne for indvandrere. Så har vi nemlig balladen:
polak = ikke-født-i-DK = indvandrer = 2.g’er = født-i-DK = ikke-indvandrer
Puha. En polak kan altså være en ikke-indvandrer, fordi hun/han ikke er født i Danmark, men det er 2.g’ere, som er indvandrere, der ikke er indvandret med derimod født i Danmark?!? En mildest talt bizar ækvivalenskæde, skulle jeg mene. Hvis vi fjerne de størrelser, der er hinandens negationer, fx ikke-indvandrer og indvandrer, ender vi med følgende:
polak = ikke-født-i-DK = indvandrer = 2.g’er = født-i-DK = ikke-indvandrer
polak = ikke-født-i-DK = 2.g’er = født-i-DK
polak = 2.g’er
hvilket er intetsigende. En polak er ikke født i Danmark og en 2.g’er er født i Danmark og man kan altså ikke være født to steder på én gang (og vi tillader i øvrigt heller ikke dobbelte statsborgerskaber i det her land, hvis en eller anden derude skulle finde på at komme op med et kombinatorisk vidunder, der får ovenstående til at give mening).
Dermed må historien altså i virkeligheden være: En umulighed slår en anden umulighed med en træstolpe (de er så umulige, de umuligheder!). I Danmark. De eneste to begreber her, der er blot nogenlunde håndgribelige, er Danmark og træstolpe. Alt det andet findes nemlig ikke, for det er umuligt. Man ser således for sig en træstolpe, der flagrer rundt på Brønshøj Torv, tilsyneladende ført af intet, mod intet. Og træstolpen rammer… intet. Ikke så sært, at politiet bagefter havde svært ved at finde nogen at snakke med om episoden.
Pointen er, at det er i “Danmark” og “træstolpen”, at historiens nyhedsværdi ligger. At nogen eller noget er blevet slået med en træstolpe, er selvfølgelig tragisk. Så er det sådan set lige meget om det er sket i Danmark, Polen, Peru eller wherever. Men historien er vel egentlig danskernes våde drøm: Det er action! Sådan rigtig god action (tjek lige igen det mentale billede af en mand, der slår en anden mand med en træstolpe. En træstolpe, WTF!?!!). I Danmark, wauw! Men selvsagt uden rigtige danskere involveret. Der er kun umulige indvandrere involveret. Selvfølgelig, for sådan nogle er nogle umulige banditter og de er ikke rigtige danskere og i øvrigt vil vi helst ikke have sådan nogle i lille Danmark. Så kan de altså være nok så meget ikke-indvandrere, de der indvandrere.
I virkeligheden – og her er vi ved sagens kerne – er det faktisk en indvandrer (fra Polen), der har slået en dansker (fra Danmark) med en træstolpe. Men hudfarverne vender ligesom forkert. Den slags kan vi ikke rigtigt finde ud af og lad os da for sørensen kalde en spade for en spade og en indvandrer for en polak og en dansker for en indvandrer, for det gør nu det hele meget nemmere og skråt op med al den politiske korrekthed! Så vender det hele nemlig pludselig lidt mere som det plejer: 2.g’er = muslim = ikke-hvid = indvandrer og polak = hvid = ikke-muslim = ikke-indvandrer. Sådan skal det være, for sådan har det alle dage været: indvandreren er ikke hvid, for hun/han er muslim og så er det sådan set komplet underordnet om hun/han er født i Danmark. Basta. Det er nemlig her, distinktionen går. Hvis vi sætter de to ækvivalenskæder sammen, ender vi stadig med det absurde udtryk, at 2.g’eren er lig med polakken (du må godt selv prøve at sætte kæderne sammen), men umuligheden er nu underordnet, for de forskellige dele af kæderne passer bare rigtigt sammen, sådan som de plejer. I modsætning til de korrektheder, jeg satte op i starten af indlægget. Korrektheder er så forvirrende!
Tak for kaffe, Ekstrabladet. Jeg synes, at det er direkte pinligt, at I ikke kan finde ud af at skelne selv rimelig simple begreber fra hinanden.
Det skal lige afslutningsvis noteres, at en anden læsning af artiklen er mulig: Måske er polakkerne bare turister på visit i Danmark?! Så er de nemlig ikke indvandrere. Så er første halvdel af problematikken ligesom løst. Men hvad med de ikke-indvandrede indvandrere? Tjo, det kan tænkes, at der er tale om indvandrere (sådan rigtige indvandrere, som faktisk er indvandret til Danmark, og ikke de der indvandrere som ikke er indvandret til Danmark) som går i gymnasiet. Altså i 2.G. Så går det hele vel også op i en højere enhed, ikke sandt? Stadig har journalisterne jo så glemt den gode, danske stil med for alt i verden at nævne hvilket land folk er indvandrede fra, men den slags kan jo ske for selv den bedste. Jeg tror næppe, at dette er forklaringen, men bevares, det er da en mulighed…
This entry was written by , posted on 17. september 2009 at 01:11, filed under Spidsfindigheder and tagged action, begrebsforvirring, eb, ekstrabladet, ikke-indvandrere, indvandrere, tåbelighed, træstolpe. Leave a comment or view the discussion at the permalink and follow any comments with the RSS feed for this post.
Danmark skal ha’ en lømmelpakke, ja vi ska’. I hvert fald hvis det står til dansk politiks svar på vådt toiletpapir, Kim Andersen (V). Ja, og resten af Venstre også, for den sags skyld. I gårdagens Deadline fik Kim Andersen i hvert fald udbredt sig skarpt (eller i hvert fald lige så skarpt som – ja – vådt toiletpapir) om dansk bødelovgivning: det skal være slut med at slippe af sted med at betale cafépenge(!) for “organiseret(?) hærværk” (se Deadline – sådan godt og vel halvvejs inde i programmet, bliver det hele pludselig lidt mere alvorligt at se på; det er Kim Andersen).
“Organiseret hærværk” er det ikke rigtigt til at lure, hvad indebærer. I hvert fald når man lige ser på begrebet. Men så er det jo godt, at Peter Christensen (V) kan pege i retning af en tolkning: lømmelpakken er rettet mod “dem, der måtte sidde og planlægge autonom kriminalitet for at ødelægge København under klimatopmødet” (eb.dk). Implicit mener Peter Christensen nok, at der er temmelig mange af den slags lømler. De sidder garanteret alle sammen iført masker og hættetrøjer i mørke kældre på Nørrebro (avs, ja, jeg skrev bandeordet – altså som i det grimme ord, ikke bande-ordet, selvom det også bruges temmelig ofte om Nørrebro (igen!) for tiden). I ly af kældrenes mørke og Nørrebros retsløshed sammenskruer de Den Store Plan for Bål og Brand, hvor det minutiøst gennemgås hvem der skal ildspåsætte hvad, og hvornår. Når de så er færdige med det, så sender de Planen til alle deres lømmelvenner – vupti! så er der bål, brand, demoer og organiseret hærværk under klimatopmødet. Come on, Peter C., den tror du vel for helvede ikke selv på?!
Nuvel, videre: Med cafépenge er det nok ikke så svært at gætte, hvem der henvises til. Badabing! og korrekt gættet: det er nok de knaldrøde studerende. Vi ved jo alle, at den slags bare sidder på smarte cafeer på broerne og mumser latte, cookies og Information (Gud forbyde det!) hele dagen (drenge, husk at lade Planen for Bål og Brand blive liggende i kældrene på Nørrebro – ellers vanker der!).
Men jeg skulle nu nok mene, at de ild- og caféelskende studerendes indkomster er ret så lave. Faktisk temmeligt lave. Altså måske ikke i absolutte termer og kæmpe krammer til SU’en for det, men i forhold til indkomsten i resten af befolkningen, forstås. Det er jo også derfor, at man (hidtil – og forhåbentlig stadig i fremtiden) kan få bødenedsættelser; fordi eventuelle bøder til lavindkomstgrupperne helst ikke skulle fjerne deres levefod per se. Men det skal der laves om på! Lømlerne skal lære, at der er konsekvenser af deres handlinger, og at vi som samfund ikke vil finde os i den slags. Godt så, om end vi med bødestraf sådan set allerede påpeger overfor folk der bryder loven, at det de gør, er forkert. Men det skal nogle (lømlerne!) så åbenbart have endnu mere at vide end andre.
Hvis Venstre får sin lømmelpakke realiseret (hvilket de nok gør – jeg har i hvert fald svært ved at forestille mig, at enten K eller DF skulle sætte sig imod et så tåbeligt retspolitisk tiltag; de plejer jo gerne selv at komme med slige tåbeligheder), vil man som studerende kunne risikere at skulle betale noget i stil med tre gange sin månedsløn (og dertil kommer erstatninger, som dog ikke skal medregnes nu), hvis ordensmagten og vor såkaldte retsstat finder det plausibelt, at man har deltaget i organiseret hærværk. Dvs. en bøde på op til 300 pct. af sin månedsindkomst (SU til en udeboende studerende på en videregående uddannelse er 5.177 før skat). 300 pct. er ret så meget. Til sammenligning vil bøden for en nyuddannet akademiker svare til lad os sige cirkus 50 pct. af månedsindkomsten. At skulle betale halvdelen af sin månedsindkomst – hvilket på sin side vil sige ca. hele ens nettoløn – i bøde, er også urimelig meget. Men at skulle betale tre gange sin månedsløn i bøde, det er simpelthen for latterligt. For mig at se, er det eneste punkt Kim Andersen taler sandt, følgende: 15.000 kroner er så sandelig ikke cafépenge! Altså med mindre man er nyrig russer, oder so, men det er der altså ikke særlig mange i Danmark, der er (og tak for det).
Nå, men pointen er, at Danmarks såkaldt liberale partei på denne måde skaber et dybt uretfærdigt hul i vores retssikkerhed; i.e. det er meget svært at se, hvordan ovenstående kan udtrykke lighed for loven. Når Venstre råber, at det skal være slut med bøderabatter til lømler (hvilket vil sige studerende og andre lavindkomstgrupper – andre får nemmerlig ikke rabat), fordi rabatterne underminerer retsfølelsen, må dette basere sig på bødestørrelser i absolutte termer, ikke relative. Derfor er råbet mest af alt en maskering af en indførelse af differentieringer og mavepustere i lovgivningen – er der ikke noget med, at Venstre en gang var imod den slags?!
De unge lømler, der planlægger autonom kriminalitet for at ødelægge København, skal altså lide mere under straf end alle andre. Tja, relativt set skal de sådan set betale op mod seks gange så stor en del af deres guld, end andre. Og dette vel at mærke kun hvis man udelukkende får én bøde for organiseret hærværk. Peter Christensen vil nemlig også have, at der ikke skal være rabatter ved flere forseelser. Ifølge Ekstrabladets artikel kan man således – uden større indsats (ud over, at man tager en maske på, hvilket man selvfølgelig ikke må) – nemt løbe ind i en bøde i omegnen af 47.000 kroner. Og dette vil givetvis ske; hvor ofte er det lige, at lømler til en demonstration laver hærværk uden at situationen også indebærer, at de fx undlader at efterkomme politiets anvisninger, deltager i gadeoptøjer og efterfølgende forsøger at stikke af?
47.000 kroner svarer nogenlunde til ni måneders SU. Før skat. Og ja, lømmel, du skal betale skat af din indkomst før du kan betale bøden… Kan vi ikke godt blive enige om, at det er en helt grotesk bødestørrelse?! Jeg tvivler meget kraftigt på, at bøder i den størrelsesorden nogensinde vil blive betalt tilbage…
Men hovsa og vent nu lige lidt. Der er noget med, at hvis man ikke kan finde det guld der skal til, for at betale en idømt bøde, ja, så må man ind og sidde bøden af. Super! Bliver det her tåbelige forslag vedtaget, kan vi formentlig se frem til en eksplosion i antal bødeafsonere i de danske fængsler efter klimatopmødet. Ud over, at megen kriminologisk forskning peger i retning af, at indespærring er en dårlig idé, så koster det virkelig også knaster at have folk mandsopdækkede på den måde. Formentlig og ganske givet flere knaster end hvad bøden beløber sig til. På den måde kan det meget vel ende med, at Venstres retspolitiske idioti i almenvellets navn, ender med at koste os alle sammen en hulens masse guld. Tak, Venstre. Og det vil koste lømlerne en næppe hyggelig stund i indespærring (statens mest hidsige, legitime voldsanvendelse over for egne borgere) for lovovertrædelser der – come on – ikke just er de mest graverende (i graverende tilfælde af de omtalte lovovertrædelser, kan man faktisk allerede idømme fængselsstraf). Tak, Venstre. Venstre ved du hvor du har – og jamen tusind tak for det, Venstre, men behøver vi have dig i tåbelighed og retspolitisk panik bare pga. et forestående klimatopmøde?
For mig at se, er alt dette på ingen måde fedt. Jeg synes faktisk, at det er snotdumt, for at sige det lige ud. Især i et land, hvor vi forsøger at lege ih-og-åh så solidariske, retfærdige og demokratiske (alle tre af disse skønne begreber får faktisk på mulen af Venstres udspil). Desværre er det selvfølgelig alligevel lykkedes for den tunge retorik om almenvellet kontra de uvorne unger (lømler!), at presse en håndfuld meninger ned over hovederne på (jeg-gør-det-næsten-ikke-for-det-ville-være-arrogant-at-skrive-hjemmesko-og-frikadelle-) danskerne. En meningsmåling kan således afsløre, at godt 3 ud af 4 læsere af eb.dk synes, at lovforslaget er lige i bamseøjet. Føj for pokker! Det eneste man kan glæde sig en smule over i denne sammenhæng er, at målingen er fra Ekstrabladet; forhåbentligvis (og please, please, please!) afspejler Ekstrabladets læseres holdninger ikke gennemsnitsdanskerens…
I øvrigt burde du også læse shevy.dk’s indlæg om lømmelpakken. Det er nemlig god læsning.
Powered by ScribeFire.
This entry was written by , posted on 16. september 2009 at 15:03, filed under Retspolitik, Spidsfindigheder and tagged bøde, lømmel, Retspolitik, straf, tåbelighed. Leave a comment or view the discussion at the permalink and follow any comments with the RSS feed for this post.
… Nej, dette er ikke endnu et dødfødt bloggingprojekt, som aldrig når længere end de gode intentioner. Og nej, jeg er ikke et dovent rad (eller noget). Og nej, jeg lider ikke af skriveblokkering. Det håber jeg da i hvert fald ikke. Altså jeg håber ikke, at et eneste af disse nej’er skulle trylle sig om til et ja. Nogensinde. Men kun tiden vil vel vise det. Sådan ret beset. Men jeg håber og tror på det bedste. Og det må du også godt gøre. Jeg kan nemlig godt lide det, når folk håber og tror på det bedste.
Næ nej, næ nej, jeg har såmænd været i fuld sving med at bygge min lille linuxbasse op fra bunden. Den slags mennesker tilhører jeg nemlig. Altså den slags mennesker, der godt kan lide når tingene er bare lidt mere open source end de fleste ting er det for tiden. Indrømmet: jeg tilhører blot linuxnørderiernes randområder og de fleste blot nogenlunde trænede brugere vil givetvis kalde mig grimme ting (som fx Windows UI-kopist, ak). Men altså, enten fordi jeg ikke er nørd nok, eller fordi jeg nørder med nørdede ting: Den slags tager tid. Og virker ikke. For mig, i hvert fald. Jeg forsøgte at trylle en ny arkitektur frem, hvor jeg ville bruge det dersens EXT4-filsystem frem for det i-Linux’-verden-åh-så-uddaterede-EXT3-system. Men det blev til et crash’n'burn for mit vedkommende. Et temmelig langvarigt crash’n'burn. Ja, det har faktisk taget mig flere dage at crashe og burne. Hvilket gør naller. Og så stod tålmodigheden af. Både min og kærestens. Så nu er jeg ved at bygge min lille Jaunty Jackalope (Ubuntu 9.04) op i stedet. På EXT3. Og det virker. Og det er dejligt. Og jeg er glad. Og jeg bliver endnu mere glad, når nu jeg får fikset systemet helt færdigt og lækkert (og ja, linux-haj, formentlig hæsligt og Windows UI-agtigt, hvis ikke snarere Mac OS-agtigt og ak og ve, hvor er det frygteligt!).
Så altså: jeg kommer forhåbentlig i sving med bloggeriet inden for en ganske nær fremtid (den kvikke vil lure, at denne post vidner om, at jeg egentlig er kommet lidt i sving allerede i en ganske nær nutid. Og bevares, det er da rigtigt. Men det skyldes slet og ret kontorprokrastination, that’s all. Og lad så være med at spille smart!). Den nære fremtid være sig, når jeg får fikset desangående. Og er glad. Og finder de gode intentioner frem. Og stopper med at være et dovent rad. Og kommer mig over min skriveblokkering… Til den tid, vil der blive grebet til skrift! Basta.
This entry was written by , posted on 25. maj 2009 at 10:35, filed under Spidsfindigheder and tagged Indledende benspjæt, Jaunty, linux, Undskyld!. Leave a comment or view the discussion at the permalink and follow any comments with the RSS feed for this post.
Dette er det første indlæg i en endeløs række af spidsfindigheder.
This entry was written by , posted on 14. maj 2009 at 10:14, filed under Spidsfindigheder and tagged #1, røverhistorier, Spidsfindigheder. Leave a comment or view the discussion at the permalink and follow any comments with the RSS feed for this post.
Nye kommentarer