Når intet slår intet med en træstolpe

Det her blogindlæg har længe ligget i mit kladderod og skulet til mig. Det har faktisk ligget der siden d. 12. september, hvilket jo er ved at være en måneds tid siden. Derfor må det være på høje tide at få det wordpresset (hø). Ikke så meget fordi, at indlægget handler om noget, der foregik for en måneds tid siden, og uha-da, nyhedsværdien går fløjten med tiden. Næ, jeg tror og frygter nu nok, at indlægget også ville være relevant, selv hvis det først kom til verden om et år. Det er nemlig mere aktuelt end nyt. Men altså, tid til at få det op fra kladdebunken og ud i verden (jeg kan ikke li’ det, når ting eller mennesker skuler til mig – og eneste måde at få den her kladde til at holde op med det, er ved at smide den ud eller ved at smide den ud i verden ; førstnævnte ville være kedeligt).

Vi skal en tur omkring noget så eksotisk som Brønshøj Torv, Ekstrabladet, en træstolpe og en både meningsforstyrrende og -bærende begrebsforvirring. That’s right, it’s action time, og hvis man skal have action, er eb.dk altid er godt sted at starte: “Jagtet og slået ned med træstolpe.“.

Bare rolig, det tager kun to sekunder at læse artiklen. Den fylder nemlig kun cirka som plottet i en actionfilm. Men ok, til dig der er for doven til det, opsummerer jeg gerne: Historien er, at nogle fyre har været uvenner. En gruppe polakker og en gruppe indvandrere . Så har en af polakkerne slået en af indvandrerne med en træstolpe(!). På Brønshøj Torv. Og det er sådan set det. Der står ikke meget andet i artiklen. Det er lige på og hård action, og vi er alle klar til at zappe videre til næste B-film.

Og dog. Hvis du lige læser artiklen en gang til, lægger du nok mærke til, at der er noget helt galt med begrebsanvendelsen. I underoverskriften står der, at “En konflikt mellem polakker og indvandrere endte med et større slagsmål…”. I brødteksten forklarer et øjenvidne, hvordan “mellem fem og ti indvandrere blev jagtet over torvet. En af dem blev slået ned med en stor træstolpe.”. Polakkere og indvandrere… Polakker er altså også indvandrere, skulle jeg mene (ja, ja, der kan være tale om turister, I know, men den mulighed vender vi lige tilbage til senere). Nå, men polakker er fra Polen. De andre indvandrere er vel så fra Indvandrerland? Nej, det land findes vist ikke. Grunden til, at den ene gruppe indvandrere ikke betegnes ved oprindelsesnationalitet, er vel så, at de enten er fra forskellige lande og en opsummering heraf ville gøre artiklen unødigt lang (as if), eller at Ekstrabladets journalister ikke lige nåede at få noteret, hvor de er indvandret fra.

Jeg synes, at det er underordnet, hvor folk er indvandret fra. Folk der er indvandret til Danmark og har fået lov til at blive her, er danskere. Det burde ikke være så svært at finde ud af. Men bevares, distinktionen mellem rigtige og ikke-rigtige danskere har vist bidt sig fast for good – ikke mindst i dansk journalistik. Og derfor skal man huske at anføre, at folk er indvandret, hvis de altså er indvandret. Det gør ligesom det hele lidt nemmere, for så ved vi, hvilken type borgere det er, vi har med at gøre.

Og det gør de så i artiklen. Altså fortæller, er der er tale om indvandrede personer og dermed ikke rigtige danskere. Men som sagt giver de os kun oprindelsesnationaliteten for polakkerne. I hvert fald umiddelbart. Men hvis du kigger lidt længere nede i artiklen, lurer du, at indvandrerne samtidig er 2.g’ere. Aha, så de er indvandret fra 2.g-land! Nej, vent lidt, det er der vist ikke noget land, der hedder. Hvordan er det nu liiiige… nåeh jo, en 2.g’er – o.k.s. en andengenerationsindvandrer – er en person, der er født i Danmark af indvandrede forældre. Alternativt kan der vel være tale om en person, der går i 2.G.. På gymnasiet, that is, om end jeg skulle mene, at en sådan betegnes 2.G’er (altså med stort frem for småt g). En indvandrer, derimod, er en person, der bor i Danmark, men ikke er født her – personen er vandret ind i landet.

Men i artiklen omtales 2.g’erne som indvandrere, for man skal huske at anføre, hvis folk er indvandrede, for så er de jo ikke rigtige danskere. Men de er ikke indvandrede. Der er født i Danmark. Det eneste land de oprindeligt kommer fra og er indvandrede til Danmark fra, er Danmark.

Jeg bliver forvirret og stakåndet af sådan noget rod. Jeg kan ikke forstå, hvorfor de her fyre er indvandrere. Når jeg bliver forvirret og stakåndet, stiller jeg tingene lidt systematisk op. Så synes jeg, at de er lidt mere til at få styr på. Det prøver jeg nu med den begrebsforvirring, der lader til at have sneget sig (ubemærket?) ind i Ekstrabladets artikel. Måske kan det forklare, hvorfor 2,g’erne er indvandrere:

Ikke født i Danmark:

Hvis man er indvandret til Danmark, er man ikke født her: indvandrer = ikke-født-i-DK

En polak er født i Polen (eller har i hvert fald polsk statsborgerskab), som ikke er Danmark: polak = ikke-født-i-DK

Altså, en polak er en indvandrer: polak = ikke-født-i-DK = indvandrer

Født i Danmark:

Hvis man er født i Danmark, er man ikke indvandrer: født i DK = ikke-indvandrer

Hvis man er født i Danmark af indvandrede forældre, er man 2.g’er: 2.g’er = født-i-DK

Altså, en 2.g’er ikke en indvandrer: 2.g’er = født i DK = ikke-indvandrer

De her ting kan de fleste af os nok blive enige om, ikke sandt? Det ser pænt og sammenhængende ud, og der er ingen logiske brister. Nuvel, der hvor kæden så hopper godt og grundigt af, er når artiklen får kaldt 2.g’erne for indvandrere. Så har vi nemlig balladen:

polak = ikke-født-i-DK = indvandrer = 2.g’er = født-i-DK = ikke-indvandrer

Puha. En polak kan altså være en ikke-indvandrer, fordi hun/han ikke er født i Danmark, men det er 2.g’ere, som er indvandrere, der ikke er indvandret med derimod født i Danmark?!? En mildest talt bizar ækvivalenskæde, skulle jeg mene. Hvis vi fjerne de størrelser, der er hinandens negationer, fx ikke-indvandrer og indvandrer, ender vi med følgende:

polak = ikke-født-i-DK = indvandrer = 2.g’er = født-i-DK = ikke-indvandrer
polak = ikke-født-i-DK = 2.g’er = født-i-DK
polak = 2.g’er

hvilket er intetsigende. En polak er ikke født i Danmark og en 2.g’er er født i Danmark og man kan altså ikke være født to steder på én gang (og vi tillader i øvrigt heller ikke dobbelte statsborgerskaber i det her land, hvis en eller anden derude skulle finde på at komme op med et kombinatorisk vidunder, der får ovenstående til at give mening).

Dermed  må historien altså i virkeligheden være: En umulighed slår en anden umulighed med en træstolpe (de er så umulige, de umuligheder!). I Danmark. De eneste to begreber her, der er blot nogenlunde håndgribelige, er Danmark og træstolpe. Alt det andet findes nemlig ikke, for det er umuligt. Man ser således for sig en træstolpe, der flagrer rundt på Brønshøj Torv, tilsyneladende ført af intet, mod intet. Og træstolpen rammer… intet. Ikke så sært, at politiet bagefter havde svært ved at finde nogen at snakke med om episoden.

Pointen er, at det er i “Danmark” og “træstolpen”, at historiens nyhedsværdi ligger. At nogen eller noget er blevet slået med en træstolpe, er selvfølgelig tragisk. Så er det sådan set lige meget om det er sket i Danmark, Polen, Peru eller wherever. Men historien er vel egentlig danskernes våde drøm: Det er action! Sådan rigtig god action (tjek lige igen det mentale billede af en mand, der slår en anden mand med en træstolpe. En træstolpe, WTF!?!!). I Danmark, wauw! Men selvsagt uden rigtige danskere involveret. Der er kun umulige indvandrere involveret. Selvfølgelig, for sådan nogle er nogle umulige banditter og de er ikke rigtige danskere og i øvrigt vil vi helst ikke have sådan nogle i lille Danmark. Så kan de altså være nok så meget ikke-indvandrere, de der indvandrere.

I virkeligheden – og her er vi ved sagens kerne – er det faktisk en indvandrer (fra Polen), der har slået en dansker (fra Danmark) med en træstolpe. Men hudfarverne vender ligesom forkert. Den slags kan vi ikke rigtigt finde ud af og lad os da for sørensen kalde en spade for en spade og en indvandrer for en polak og en dansker for en indvandrer, for det gør nu det hele meget nemmere og skråt op med al den politiske korrekthed! Så vender det hele nemlig pludselig lidt mere som det plejer: 2.g’er = muslim = ikke-hvid = indvandrer og polak = hvid = ikke-muslim = ikke-indvandrer. Sådan skal det være, for sådan har det alle dage været: indvandreren er ikke hvid, for hun/han er muslim og så er det sådan set komplet underordnet om hun/han er født i Danmark. Basta. Det er nemlig her, distinktionen går. Hvis vi sætter de to ækvivalenskæder sammen, ender vi stadig med det absurde udtryk, at 2.g’eren er lig med polakken (du må godt selv prøve at sætte kæderne sammen), men umuligheden er nu underordnet, for de forskellige dele af kæderne passer bare rigtigt sammen, sådan som de plejer. I modsætning til de korrektheder, jeg satte op i starten af indlægget. Korrektheder er så forvirrende!

Tak for kaffe, Ekstrabladet. Jeg synes, at det er direkte pinligt, at I ikke kan finde ud af at skelne selv rimelig simple begreber fra hinanden.

Det skal lige afslutningsvis noteres, at en anden læsning af artiklen er mulig: Måske er polakkerne bare turister på visit i Danmark?! Så er de nemlig ikke indvandrere. Så er første halvdel af problematikken ligesom løst. Men hvad med de ikke-indvandrede indvandrere? Tjo, det kan tænkes, at der er tale om indvandrere (sådan rigtige indvandrere, som faktisk er indvandret til Danmark, og ikke de der indvandrere som ikke er indvandret til Danmark) som går i gymnasiet. Altså i 2.G. Så går det hele vel også op i en højere enhed, ikke sandt? Stadig har journalisterne jo så glemt den gode, danske stil med for alt i verden at nævne hvilket land folk er indvandrede fra, men den slags kan jo ske for selv den bedste.  Jeg tror næppe, at dette er forklaringen, men bevares, det er da en mulighed…

This entry was written by LilleLos, posted on 17. september 2009 at 01:11, filed under Spidsfindigheder and tagged action, begrebsforvirring, eb, ekstrabladet, ikke-indvandrere, indvandrere, tåbelighed, træstolpe. Bookmark the permalink. Follow any comments here with the RSS feed for this post.