… Nej, dette er ikke endnu et dødfødt bloggingprojekt, som aldrig når længere end de gode intentioner. Og nej, jeg er ikke et dovent rad (eller noget). Og nej, jeg lider ikke af skriveblokkering. Det håber jeg da i hvert fald ikke. Altså jeg håber ikke, at et eneste af disse nej’er skulle trylle sig om til et ja. Nogensinde. Men kun tiden vil vel vise det. Sådan ret beset. Men jeg håber og tror på det bedste. Og det må du også godt gøre. Jeg kan nemlig godt lide det, når folk håber og tror på det bedste.
Næ nej, næ nej, jeg har såmænd været i fuld sving med at bygge min lille linuxbasse op fra bunden. Den slags mennesker tilhører jeg nemlig. Altså den slags mennesker, der godt kan lide når tingene er bare lidt mere open source end de fleste ting er det for tiden. Indrømmet: jeg tilhører blot linuxnørderiernes randområder og de fleste blot nogenlunde trænede brugere vil givetvis kalde mig grimme ting (som fx Windows UI-kopist, ak). Men altså, enten fordi jeg ikke er nørd nok, eller fordi jeg nørder med nørdede ting: Den slags tager tid. Og virker ikke. For mig, i hvert fald. Jeg forsøgte at trylle en ny arkitektur frem, hvor jeg ville bruge det dersens EXT4-filsystem frem for det i-Linux’-verden-åh-så-uddaterede-EXT3-system. Men det blev til et crash’n'burn for mit vedkommende. Et temmelig langvarigt crash’n'burn. Ja, det har faktisk taget mig flere dage at crashe og burne. Hvilket gør naller. Og så stod tålmodigheden af. Både min og kærestens. Så nu er jeg ved at bygge min lille Jaunty Jackalope (Ubuntu 9.04) op i stedet. På EXT3. Og det virker. Og det er dejligt. Og jeg er glad. Og jeg bliver endnu mere glad, når nu jeg får fikset systemet helt færdigt og lækkert (og ja, linux-haj, formentlig hæsligt og Windows UI-agtigt, hvis ikke snarere Mac OS-agtigt og ak og ve, hvor er det frygteligt!).
Så altså: jeg kommer forhåbentlig i sving med bloggeriet inden for en ganske nær fremtid (den kvikke vil lure, at denne post vidner om, at jeg egentlig er kommet lidt i sving allerede i en ganske nær nutid. Og bevares, det er da rigtigt. Men det skyldes slet og ret kontorprokrastination, that’s all. Og lad så være med at spille smart!). Den nære fremtid være sig, når jeg får fikset desangående. Og er glad. Og finder de gode intentioner frem. Og stopper med at være et dovent rad. Og kommer mig over min skriveblokkering… Til den tid, vil der blive grebet til skrift! Basta.
This entry was written by , posted on 25. maj 2009 at 10:35, filed under Spidsfindigheder and tagged Indledende benspjæt, Jaunty, linux, Undskyld!. Bookmark the permalink. Follow any comments here with the RSS feed for this post.
Nye kommentarer